Book dit kursus her

Nyt booking system

Vi er overgået til nyt bookingsystem, følg linket herunder.

Book dit EPP kursus her

December hos Kayak Republic

Klik på videoen og hør om:

  • Flydende Luciaoptog
  • Årets julegaveidé
  • Julefrokost i cafeen
  • Vinter Ro-med

Mangler du en kajak til optoget, klik her

d.13. december

Det er et spektakulært syn når det kæmpe Luciaoptog indtager Københavns Kanaler. Kajakkerne er trukket i det mest spraglede skrud af et Lucia-outfit, med lyskæder og sågar små juletræer på kajakkens dæk.

Undervejs stopper optoget i bunden af Nyhavn, ved Christians torv og hos undervands skulpturene Agnethe og Havmanden ved Højbro plads. Her bliver der sunget med fuld hals og frosne fingre.

Følger man optoget til fods, så være sikker på at fange det på disse spots.

Med dette arrangement, hvor Santa Lucia, vel at mærke i havkajak, bringer lyset frem i mørket, samles der ind til Amnesty Internationals vigtige arbejde.

Deltagelese i optoget koster 100 kr. Som går ubeskåret til Amnesty International.

Optoget slutter i cafeen hos Kayak Republic på Børskaj 12 ved Knippelsbro.
Her er der varm glögg og æbleskiver at gotte sig på.

PROGRAM

  • Kl. 17:00 Afgang fra Kayak Republic
  • Kl. 17:00 Optog rundt i kanalene – Christiansborg - Nyhavn – Christianshavn
  • Kl. 20:00 Retur ved Kayak Republic
  • Kl. 20:30 Glögg og æbleskiver
  • Kl. 21:00 Live musik i cafeen

Mangler du en kajak til optoget, klik her

Støt Amnesty og gør en forskel

Den 9. oktober blev Malala Yousufzai og to skolekammerater skudt på vej til skole i det nordvestlige Pakistan. Gerningsmændene gik målrettet efter Malala. Da de fandt hende, skød de den kun 14-årige pige i hovedet. Malala har modigt kæmpet for pigers ret til skolegang, siden hun var 11 år gammel. Taleban myrder kvinderetsforkæmpere, bomber pigeskoler og truer familier til at holde piger og kvinder i hjemmet. Amnesty arbejder bl.a. for, at alle har adgang til uddannelse og et liv fri for vold og trusler. Kayak Republic støtter Amnesty ved at donere hele overskuddet fra Lucia i kajak til Amnestys arbejde for menneskerettighederne.

Vil du støtte menneskerettighederne og skabe en bedre verden? Redde liv, beskytte de svageste og kæmpe for frihed og retfærdighed?

Så støt Amnesty og gør en forskel

Sæson lukket

Tusinde tak til alle jer der var forbi vores café og flydende strand ved Knippelsbro, om du tog et kajakkursus eller blot nød en kop kaffe i sandet!
Vi ser frem til at gense jer igen til næste sæson 2013.

Kayak Republic genåbner i påsken 2013

Indtil påsken har du/I mulighed for at holde jeres firmaevent, din ønske fødselsdag eller leje lokalerne til et andet fedt formål.

Skal I holde julefrokost? Så kontakt os for at høre mere om vores spændende * JLFRKST koncept.

info@kayakrepublic.dk

Se menuen her

Vi på Kayak Republic har sammenstrikket et alternativt og spændende julefrokostkoncept : *JLFRKST perfekt til grupper og firmaer.

Vi serverer maden tilberedt over grill, blandet med anderledes tilkøb og den særlige stemning du finder her under Knippelsbro.

Falder du for fristelserne, så kontakt os for booking inden sneen falder!

Julefrokost menu:

Forret:

- Sild: Marineret, Hvid, Karry, Sukker Saltede Torsk

Hovedret:

- Grillet: Flæskesteg, And, Mørbradbøffer, Medister, Leverpostej

Tilbehør:

- Rødkål, Svesker, Æbler, Agurkesalat, Bløde løg
- Friskbagt Surdejsbrød og Rugbrød

Dessert:

- Grillet ost
- Ris a´la mande

Tilkøb:

- Natmad, Finsk saunagus, Bådtur i havnen

Brugt udstyr 2012

Så sælger vi ud af vores brugte udstyr 2012

Vi har bl.a.

  • Plast og glasfiber kajakker
  • Ro-jakker i forskellige modeller og størrelser
  • Våddragter/long johns
  • Neoprensko
  • Veste
  • Pagajer
  • Og andet udstyr til din kajak

Se liste af brugt udstyr

Groovy Fredag 19. Okt

Retro Spil i garagen, Sprøde Vinyler i baren og Wellness Garanti

I oktober starter vores nyeste koncept Kayak Bar.

Fredagens program for Kayak Bar

  • Kl. 17:00 - 21:00 Kroket i Garagen
  • Kl. 21:30 - 01:30 Dj Slick Nick og Cheese-A-Lot: Jazz, Soul, Funk og Hip Hop

Finsk Sauna i centrum

Køb et stykke brænde i cafeen for 25 kr.

Hver fredag, lørdag og søndag fra kl. 12:00 kan du komme i den finske sauna.

Saunaen står få cm fra kanalen, og ud af glasdøren kan du fornemme byens puls og samtidig kigge ud på vandet, der passerer Nationalbanken, Børsen og Christiansborg.

Saunaen er forvarmet til dig, så med dit stykke brænde kan du med lidt snilde få temperature op omkring de 80 grader. Og så er det bare om at slippe sveden løs.

Nyhedsvideo september 2012

I denne nyhedsvideo kan du blive klogere på:

  • BølgesurfKursus d. 5 + 6 + 7 Oktober
  • Salg af brugte kajakker
  • Kajakopbevaring

Bølgesurfkursus d. 5. - 7. okt.

Som det mest bølgesikre spot i Danmark, danner Hvide Sande de perfekte rammer for afholdelse af bølgekursus.

Vi rulletræner i svømmehallen og med teoretisk oplæg i surfteknik, rustes du til at føre kajakken ud til dens bedste legekammarater, Vesterhavets bølgedale og bølgetoppe.

Kayak Republic har tidligere haft base i Hvide Sande, og kender derfor havnens vejrbidte fiskere, mågerne på molen og de lokale nysgerrige sæler på 3. Revle.

Tag med til Vesterhavet og dygtiggør dig i kajakkens rette element; bølgerne!

Direkte tilmelding her

Rullekursus d.8/9

På lørdag fra kl 9:00-13:00 kan du lære den ultimative selvredning: Grønlænderrullet.

Tilmeld dig her

Klik på videoen og se hvordan det foregår

Rullekursus med legenden Dubside d. 1 sept.

Den legendariske Dubside ruller sig ud

Dubside rejser rundt i hele verden, hvor han underviser kajakfolk i en masse spændende grønlænderrul.

Kan du i forvejen rulle, og er nysgerrig på at lære flere slags rul, så grib chancen og tilmeld dig dette ekstraordinære rullekursus, med Dubside.

Kl. 14:00 kan man opleve Dubside svinge sig rund på de særlige reb til at øve rul i, vel at mærke på land. Har man mod på det kan man også se om man kan gøre kunsten efter i rebne, inden kajakkerne tages i brug.

Program:

  • Kl. 14:00 Rul i reb
  • Kl. 16:00 til 18:00 Rullekursus med Dubside
  • Kl. 19:00 Rulle-show med Dubside

Tilmeld dig her

EPP3 Udvidetkursus
d. 15 + 16 sept.

Udvidet kursus EPP3

Dette er havkajakkurset for dig, der er erfaren roer og godt vil udfordrer havet og dig selv!

På kurset arbejdes i dybden med teknik, sikkerhed, træning og turroning. På niveau 3 er man ikke længere at betragte som begynder, og det forventes, at man kan præstere og færdes sikkert og effektivt i det farvand og de forhold, der gør sig gældende for den valgte disciplin.

Niveauet beståes ved en efterfølgende prøve som ikke er en del af kurset.

Se detaljer om kurset og tilmeld dig her

Nyhedsvideo august

Klik på videoen og hør om:

  • Copenhagen Cooking, hvor vi disker op med de vildeste retter d. 25 aug + 1 sep.
  • Facebook konkurence - spot HANK
  • DM i havkajak After Party hos Kayak Republic d. 1 sep.

Havkajakkensdag d.29/7

Med kyndig vejledning hjælper vores instruktører dig i havkajakken for at sikre dig en god oplevelse fra allerførste pagajtag.

Det er ikke svært, men for mange er det en grænse at overskride, når de smutter ned i kajakken.
Kan den kæntre? Hvordan styrer jeg den? Kan jeg komme ud igen, hvis jeg kæntrer?
Bare rolig, spørgsmål som disse er helt normale og helt naturlige.

Hvorfor er der så mange, der synes at det er fedt at ro havkajak?

Kom og få stillet din nysgerrighed, og få en god oplevelse på Københavns skønne rovand.

Du skal ikke medbringe andet end badetøj og et stort smil, så kvitterer vi med en guidet rundtur i kanalen..... og et stort smil.

Husk at det er GRATIS også hvis du gerne vil have en våddragt på. Neopren klæder alle, husk det!

Skal du med?

Nyhedsvideo juli 2012

Klik på videoen og se hvad der sker i denne mdr.

Emner: Jazz festival + Havkajakkensdag + Republic Paddlers

CPH Jazzfestival hos Kayak Republic

Kom og oplev CPH Jazzfestival hos Kayak Republic

I perioden 6. til 15. juli 2012 serverer vi lækre toner til din fornøjelse.

Se Jazzfestival programmet

Explore CPH with sea kayak

The secret corners of the big city - 4 hour trip to unknown areas in the harbor.

As a special offer for those who want to see another side of Copenhagen than The Little Mermaid, Kayak Republic has developed the concept UrbanKayak. The tour is a 4 hour excursion through the colorful Copenhagen that takes you a little behind the facade.

We go exploring in sea kayaks through the city's many canals and harbors.

We paddle in winding corners and under bridges in the Amsterdam houseboat-like environments. During the day we will among other things, go ashore at Christiania, where we get a guided tour and have lunch at the nice restaurant Morgenstedet.

Book your trip with sea kayak

Sankt Hans

OHØJ - Sankt Hans skal fejres ved vandet!

Traditionen tro holder Kayak Republic Sankt Hans med stort bål på vandet og live musik.

I er alle inviteret til fest og hygge på kajen og den store flydende strandlounge, lige over for Nationalbanken.

PROGRAM

  • Fra kl. 17:oo er der lækker grillmad, til en fornuftig pris.
  • Kl. 18:oo smutter det spektakulære grønlænderRulleshow i vandet og performer i kajakkerne inden live musikken spiller.
  • Kl. 18:3o - 2o:oo Live musik med Vits Johnson, det legendariske "surf" band.
  • Kl. 2o:oo Bål og bålsang.
  • Kl. 21 Dj og ren og skær good vibes

Kajakkaravanen

Følg den karakteristiske kajakbus pakket med kajakker, udstyr og instruktører gennem Danmark, hvor Kajak Karavanen hele sommeren laver happenings og events, afholder kurser for begyndere og for øvet der vil udfordre Vesterhavets bølger.

Vi udforsker naturen i lokalområdet og ror romantiske ture i sol nedgangen. Vi holder foredrag om kajakkens historie og fantastiske kajakekspeditioner.

I København, Roskilde, Silkeborg, Århus og Ålborg er programmet nøjagtig ens:

  • Onsdag ankommer vi til byen, hvor vi har gratis kajakdemo og rulleopvisning.
  • Torsdag holder vi foredrag i den lokale Eventyr Sport forretning og bagefter er der igen mulighed for at teste kajakker som dagen før.
  • Fredag eftermiddag har vi kajaktur i lokal området og om aften har vi solnedgangstur for de romantiske og alle andre der har lyst.
  • Lørdag og søndag er der mulighed for at tage EPP2 begynder kursus så man derefter selv kan begå sig i havkajak på sikker vis.

I industriferien slår vi camp i Hvide Sande i 3 uger.

Vi har gennem mange år lavet kurser og holdt til i Hvide Sande, da det er et af de mest bølgesikre spots i Danmark og samtidig har Ringkøbing fjord med roligt vand på den anden side. Det er derfor et optimalt sted for kurser og ture på alle niveauer.

Desuden kan I følge vores instruktører fra karavanen når de deltager i Fyn og Bornholm rundt, hvor det selvfølgelig også vil være cool, hvis I selv har lyst til at deltage.

Tilmelding kan ske på følgende hjemmesider:

www.seachallengefyn.dk

www.seachallengebornholm.dk

Vi anbefaler I booker en tur eller et kursus på forhånd for at sikre en plads. Der vil også mulighed for at købe kajakpakker inkl. kajak, udstyr og kursus til rigtige gode priser.

Book og læs mere om de forskellige ture og kurser direkte på vores hjemmeside eller kontakt din lokale Eventyr Sport for nærmere information.

www.eventyrsport.dk

Følg Kajak Karavanen hele sommeren på Facebook

Der bliver dagligt vil lagt billeder og videoer op fra de forskellige events, aktiviteter, ture og kurser, samt evt. Ændringer alt efter vejr og vind

Nyhedsvideo juni 2012

Klik på videoen og se hvad der sker i denne mdr.

Nyhedsvideo maj 2012

Klik på videoen og hør lidt om den rullende Kajakkaravan, Skipperlabskovs og CPH Marathon

EPP3 kursusvideo

Klik på vidoen her og få et indblik i hvorledes det gik til i april, da epp3/udvidetkursus stod på.

CPH Marathon d.20/5

Løberne i det traditionsrige marathon passere vores café hele 3 gange på deres rute. Så du har her rig mulighed for at følge dem og heppe.

I ventetiden kan du læne dig godt tilbage i strandstolene på den flydende lounge foran Bar Republic, og lade løberne om det hårde arbejde.

Billige City Ture hele dagen

Mens du slår ventetiden ihjel, kan du fornøje dig med en tur i kajak.
Vi vil hele dagen have korte city ture som du på stedet kan tilmelde dig.

Tilmelding sker på dagen ved henvendelse i cafeen, eller ved en af Kayak Republic staff-folkne.

Der vil være ture kl 11:00 + 13:00 + 14:00 + 16:00 + 18:00
Turene varer kun en time.
Dog varer turen kl. 14 :00 to timer.

Pris: 200 kr. for en times city tur.
Pris: 325 kr. for to timers city tur.

Der er en guide med på turene, der sørger for sikkerheden og at I får en god oplevelse.

Copenhagen Marathon event

copenhagenmarathon.dk

Audio-Visuel koncert d.16/5

re:sonans og SNYK inviterer til en unik koncertoplevelse under Knippelsbro hos Kayak Republic, med en perlerække af danske og udenlandske performere.

Kom og oplev:

Vladislav Delay (FIN),
LeLe (DK)
Zoë Martlew (UK)
Thomas Knak (DK)

Medie- og installationskunstnerne:

Gilberg Gordon (DK)
Mikka (DK)

Kajak på Endomondo

Produktchef Niels Kjelstrup demonstrerer dansk-udviklede Endomondo til Windows Phone.

App'en kan bruges til en lang række sportsgrene - her kajak.

Hent APP til WindowsPhone